Indholdsfortegnelse


Vedtægter for Fotoklubben Athena

§1. Navn og formål

Stk. 1 Klubbens navn er Fotoklubben Athena, med hjemsted i Aalborg Kommune.

Klubben benævnes efterfølgende "klubben"

Stk. 2 Klubbens formål er:

  • at samle fotografer, og andre som har interesse i det fotografiske virke, i en klub.
  • at fremme interessen for foto.
  • at fremme interesse og viden om billedbehandling.

Stk. 3 Formål søges opnået ved:

  • at afholde klubmøder
  • at hold foredrag, workshop, o.l.
  • at stille diverse udstyr til rådighed for klubbens medlemmer.
  • at iværksætte temadage for fotografer og andre som har interesse i det fotografiske virke.

Stk. 4 Klubbens formål er ikke at ligge lokaler til konkurrenceforvridende virksomhed. Der må således ikke drives erhverv i klubbens lokaler.

§2. Medlemskab

Stk. 1 Som medlem kan optages enhver med interesse for fotografering, både bag ved og foran kameraet. Ved optagelse som medlem accepteres klubbens regler og vedtægter.

Stk. 2 Indmeldelse sker ved personligt fremmøde til ordinær klubaften og udfyldelse af indmeldingsblanket.

Stk. 3 Et medlem mod hvilket der af myndigheder foretages undersøgelse for brud på dansk lovgivning i direkte forbindelse med medlemmets fotografiske virke, får automatisk sit medlemskab suspenderet indtil undersøgelsen er afsluttet.

Stk. 4 Personer der er fundet skyldig, i brud på dansk lovgivning, i direkte forbindelse med et fotografiske virke, kan ikke være medlem af klubben.

Stk. 5 Udstyr der efterlades i klubben ved et medlemskabs ophør tilfalder klubben. I tilfælde af eksklusion skal den ekskluderede, inden 14 dage, aftale tid med bestyrelsen og afhente udstyr, da udstyret ellers tilfalder klubben.

§3. Udmelding

Udmelding skal ske skriftlig til formand, næstformand eller til kasserer.

§4. Eksklusion

Stk. 1 Medlemmer, der ikke efterlever klubbens vedtægter, eller handler utilbørligt med klubbens ejendele eller på anden vis er til gene for klubben, kan af bestyrelsen ekskluderes. Bestyrelsen skal såfremt muligt skriftligt meddele medlemmet at der foreligger eksklusion og at medlemmet er forment adgang til klubbens faciliteter. Eksklusion er effektiv med omgående virkning.

Stk. 2 For at en eksklusion kan omstødes, skal der ske afstemning herom på en generalforsamling - og mindst 3/4 af de afgivne stemmer skal være for omstødelse af eksklusionen.

§5. Kontingentforhold

Stk. 1 Bestyrelsen er bemyndiget til, såfremt der indtræder ekstraordinære store omkostninger, at ændre de fastsatte kontingenter, under hensyntagen hertil.

Stk. 2 Hvis et medlem står i restance i mere end 1 kvartal, kan medlemmet ekskluderes og kun optages på ny, mod at betale den fulde restance.

Stk. 3 Hvis et medlem er i restance med mere end en måned, frafalder retten til studiebrug og medlemmet udelukkes af bookingsystemet til kontingentet er betalt.

§6. Generalforsamling og Medlemsmøder

Stk. 1 Klubbens højeste myndighed er generalforsamlingen, kun den kan vedtage, forandre eller ophæve vedtægter.

Stk. 2 Ændring af klubbens vedtægter følger proceduren i Stk.5, men kræver, for at blive vedtaget ud over alm. Flertal på generalforsamlingen, at mindst 3/4 medlemmer skal stemme for ændringsforslaget.

Stk. 3 Ordinær generalforsamling afholdes i den anden søndag i februar kl. 14.

Stk. 4 Indkaldelse til generalforsamling sker elektronisk med 21 dages varsel, ved tilsendelse af dagsorden og det reviderede regnskab til hvert enkelt medlem. Såfremt dette ikke sker afholdes mødet alligevel i henhold til dagsordenen i stk. 6.

Stk.4a Kan forsendelsen ikke fremsendes elektronisk, skal bestyrelsens underrettes herom.

Stk. 5 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før den fastsatte generalforsamling. Forslag som indkommer senere kan behandles, hvis 3/4 af de fremmødte på generalforsamlingen stemmer for dette.

Stk. 6 Dagsorden for generalforsamlingen skal omfatte:

  • valg af dirigent og referent
  • beretningsaflæggelse
  • forelæggelse af det reviderede regnskab for det forudgående regnskabsår (= kalenderår)
  • fremlæggelse af budget for indeværende år
  • fastsættelse af kontingentet
  • behandling af indkomne forslag
  • valg til bestyrelsen m.v.
  • evt.

Stk. 7 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal i bestyrelsen finder det nødvendigt – eller hvis ¼ af medlemmerne skriftligt kræver det. I sidstnævnte tilfælde skal mindst 2/3 af underskriverne være til stede ved generalforsamlingen – er dette ikke tilfælde bliver den ekstraordinære generalforsamling suspenderet.

Indkaldelse til den ekstraordinær generalforsamling sker skriftlig med angivelse af dagsorden.

Stk. 8 Stemmeret opnås ved minimum 6 måneders sammenhængende medlemskab op til generalforsamlingen og ingen udestående kontingentrestance.

Stk. 9 Valgbarhed opnås ved minimum 6 måneders sammenhængende medlemskab op til generalforsamlingen og ingen udestående kontingentrestance.

Stk. 10 Medlemmerne kan, i tilfælde af forfald, brevstemme om de i den udsendte dagsordens punkter ved brev til bestyrelsen.

§7. Bestyrelsens sammensætning

Stk. 1 Klubbens ledes af en bestyrelse på 3 medlemmer; formand, næstformand og kasserer. Bestyrelsen konstituerer sig på et møde umiddelbart efter generalforsamlingen.

Stk. 2 På generalforsamlingen vælges 3 medlemmer og 1 suppleant til bestyrelsen, samt 1 revisor og 1 revisor suppleant.

Stk. 3 Ingen kan opstilles til nogen tillidspost uden at være til stede. Genvalg kan finde sted, hvis fraværet er rimeligt begrundet og foreligger skriftlig for bestyrelsen.

Stk. 4 Alle valg til klubbens tillidsposter gælder for en et årig periode.

Stk. 5 Bestyrelsen har udover den daglige drift til formål at fremme og sikre klubbens virke.

§8. Forretningsorden m.v. for bestyrelsen

Stk. 1 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og leder klubben i henhold hertil samt vedtægterne for klubben. Hvor vedtægterne intet foreskriver, træffer bestyrelsen de fornødne afgørelser under ansvar over for generalforsamlingen.

Stk. 2 Af klubbens protokol skal fremgå: hvem der var til stede, samt hvad man forhandlede og besluttede.

Stk. 3 Udebliver et bestyrelsesmedlem fra 2 på hinanden følgende møder uden lovlig forfald, kan vedkommende pålægges at udtræde af bestyrelsen og i stedet indtræder suppleanten med størst anciennitet.

Stk. 4 Bestyrelsesmøder afholdes minimum hver 2. måned på foranledning af formanden. Såfremt dette ikke sker, overgår pligten til næstformanden

§9. Klubbens økonomiske midler m.v.

Stk. 1 Kassereren, såvel som ethvert andet medlem, der er betroet noget af klubbens effekter eller midler, er ansvarlig herfor.

Stk. 2 Klubbens pengebeholdning indsættes på bankkonti i det omfang, der ikke er behov for at have dem i kontanter.

Stk. 3 Bankkonti skal være klausuleret, således at beløb kun kan hæves mod formandens eller kassererens underskrift

Stk. 4 Revisorerne kontrollerer efter behov klubbens bilag og sikrer sig herunder at beholdningerne er til stede, at bilagene forefindes og er af tilstrækkelig kvalitet, samt at betalingerne har vedtægtsmæssig dækning.

Stk. 5 Afregning med klubben foregår alene via bankoverførsel.

§10. Tegningsregler og hæftelse

Stk. 1 Klubben tegnes udadtil ved underskrift af formand eller næstformand. Alt under forudsætning af bestyrelsens accept.

Stk. 2 Ved evt. optagelse af lån tegnes klubben af den samlet bestyrelse.

Stk. 3 Intet medlem af klubben hæfter personligt for klubbens forpligtelser.

§11. Ophævelse

Stk. 1 Klubben kan ophæves, så længe 3/4 medlemmer stemmer for et sådant forslag på to på hinanden følgende generalforsamlinger.

Stk. 2 Ophæves klubben, tilfalder klubbens midler og udstyr m.v. Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning.

Disse vedtægter er godkendt og sat i drift søndag d. 8. februar 2009 og er godkendt af de tilstedeværende klubmedlemmer.

Dennis Kruse, René Krogh, Sanne Bojer Hansen Nørgaard, Henrik Bengtsen, Jan Petersen, Berit Rahmberg og Jakob Poulsen